Med den stigende hastighed af urbanisering er det blevet en absolut nødvendighed for moderne byer at integrere smarte teknologier i de offentlige faciliteter. Forbedringerne i servicefunktioner i bycentre oversættes direkte til en stigning i livskvaliteten for dens indbyggere, hvilket er grunden til, at dette papir dykker ned i fremtidige udsigter for design af offentlige facilitetsprodukter til de smarte byer i morgen med fokus på miljøvenlige løsninger, inkorporering af internettet af ting og ergonomisk centreret design. Efterhånden som verden bevæger sig mod smarte infrastrukturer, kan bycentre nu redefinere, hvordan man imødekommer den voksende bybefolkning med øget fokus på at fremskynde effektivitet og let adgang.
En af de vigtigste tendenser, der definerer den præcise natur af offentlige facilitetsprodukter selv i dag, er ideen eller stræben efter bæredygtighed. Med stigende byer kommer nødvendigheden af at tage fat på global politik og klimaindsats, forudsat at de ønsker, at økosystemet skal bestå ved at bruge bæredygtige materialer og energieffektive designs. Indtil nu dedikerer flere og flere virksomheder sig til miljøvenlige praksisser ved at udnytte genbrugte varer og designe produkter, der har til formål at have lidt eller ingen indvirkning på samfundet. Selvom denne ændring i ideologi vil gøre underværker for industrien og dens forbrugere, da der er en stigende efterspørgsel efter øko-bevidste metoder og lettelse for jorden.
Desuden er udvidelsen af internet of things-teknologi en anden stor ændring. Avancerede offentlige faciliteter er udstyret med sensorer og andre forbindelsesmuligheder for effektiv dataindsamling og overvågning. Et eksempel er sådanne offentlige affaldsbeholdere - når de er helt fyldte, underretter de myndighederne, og dermed kan indsamlingsruter strategiseres, og omkostningerne kan efterfølgende reduceres. Desuden kan IoT-enheder i offentlige områder forbedre beredskab og forsvarstiltag ved at muliggøre kontinuerlig overvågning og underretning af myndighederne med realtidsinformation.
Derudover er der et mærkbart fokus på brugervenligt design i udviklingen af produkter til offentlige faciliteter. Hvis byerne i stigende grad forbliver multikulturelle, er det essentielt at sigte mod, at designet af faciliteterne imødekommer behovene hos alle mennesker og den funktionsdygtige befolkning. Inklusive funktioner som taktile belægninger og lydsignaler ved kryds er afgørende for social repræsentation. Desuden anvendes strategier for samfundsengagement, så faciliteterne altid forvaltes på en måde, der svarer til de særlige behov hos de mennesker, der bor og arbejder i samfundet.
Sidst men ikke mindst er offentlige facilitetsprodukter i overensstemmelse med globale tendenser takket være smart city-konceptet. I sådanne moderne byer, som beskrevet ovenfor, er smart infrastruktur, der inkluderer intelligent belysning, smarte bænke og endda interaktive kiosker, et af fokusområderne i regeringens budget. Sådanne genstande forbliver ikke ubenyttede, da de forbedrer den kunstneriske aspekt af byområderne, samtidig med at de tjener området og dets besøgende. For eksempel kan solcelledrevne smarte bænke fungere som opladningssteder for mobile enheder, hvilket dermed øger brugernes bekvemmelighed.
For at opsummere vil offentlige facilitetsprodukter i smarte byer være centreret omkring bæredygtighed, IoT-applikationer og brugernes behov. Den urbane forøgelse vil fortsat kræve en sådan innovativ tilgang, der hjælper med at forbedre livsstandarderne for befolkningen. Virksomhedens interessenter skal være i synk med disse elementer for at kunne imødekomme de skiftende krav fra den urbane befolkning, samtidig med at de spiller en rolle i opbygningen af smarte og bæredygtige byer.